Hvad kan pilates gøre for dig?

Ved Reformer træning kan du opnå store kropslige forandringer på kort tid. Joseph Pilates, der udviklede Pilates metoden, formulerede det således:

 “Efter første gang mærker du en forskel, efter 10 gange kan du se en forskel, og efter 30 gange har du fået en ny krop” Joseph H. Pilates (1883-1967)

Pilates er for alle, uanset form, alder, køn, fysik og eventuelle skavanker:

  • For dig, der allerede er fysisk aktiv, men ønsker ekstra styrke og smidighed
  • For dig, der måske ikke kan dyrke andre former for motion, fordi det er for hårdt for din krop
  • For dig, der ser en fordel i at træne hele kroppen i én og samme maskine på 1 time
  • Og for dig, der er gravid, og derfor ønsker en skånsom træningsform som kan tilrettelægges til dig

Stabilisering og styrke er nøglen til et stærkt kropscenter, og i Reformer Pilates bruger vi langsomme, præcise bevægelser kombineret med fokus på åndedrættet. Træningen har en positiv effekt på både krop og sind, fordi den giver:

  • Bedre balanceevne, smidighed og styrker hele din krop
  • En flottere kropsholdning
  • Øget velvære og færre spændinger i kroppen
  • Forbedret koncentrationsevne
  • Øget kropsbevidsthed og evne til at være i nuet
  • Et redskab til at håndtere hverdagens stress og tage en pause fra verden

Pilatesmetodens 9 grundprincipper

  • Center – du træner de dybe mave-, ryg- og bækkenmuskler
  • Kontrol – du udfører bevægelserne med opmærksomhed på detaljen
  • Koncentration – korrekt udførte øvelser forbedrer din evne til at være i nuet
  • Åndedræt – bevidstheden omkring dette skærper din opmærksomhed
  • Præcision – modvirker uhensigtsmæssige og teknisk ukorrekte bevægelser
  • Flow – øvelserne udføres i et sammenhængende mønster, som skaber ro i krop og sind
  • Styrke – modvirker dårlig kropsholdning og forbedrer din fysisk formåen
  • Helkropsoplevelse – integration af bevægelse, krop og sind
  • Afslapning – fokus på at yde hverken mere eller mindre, end hvad bevægelsen kræver

Pilates er holdningskorrigerende, og sætter fokus på din vejrtrækning. Du vil opleve, at du får færre spændinger i kroppen, at du bliver strammet op, og at træningen smidiggør din krop. Vi bestræber os på at hjælpe vores medlemmer til at udføre øvelserne korrekt, og derfor har vi altid veluddannede instruktører på alle vores hold. Vi arbejder desuden altid ud fra seneste viden og videnskabelig praksis, og opdaterer derfor løbende vores viden.


Dit åndedræt

Fysisk aktivitet er med til at holde din krop i form. Vores muskler og hele vores krop har brug for ilt for at kunne fungere, og det arbejde kan du optimere gennem en korrekt vejrtrækning. Du får større effekt af din træning, hvis du er bevidst om, hvordan du aktivt kan bruge dit åndedræt.

Et godt åndedræt i din træning kan

  • Stimulere den livsnødvendige nedbrydning og opbygning af celler
  • Stimulere din fordøjelse ved at massere organer og tarme
  • Stimulere dit lymfesystem
  • Virke beroligende for dit nervesystem
  • Give færre muskelspændinger
  • Øge blodcirkulationen og iltning af kroppen
  • Forbedre kontakten til en bestemt kropsdel
  • Styrke dit mentale fokus, koncentration og kropsbevidsthed