Vilkår

Al træning sker på eget ansvar

Al træning og ophold i Sense Pilates lokaler sker på eget ansvar. Dette gælder både for vores medlemmer og gæster. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Sense Pilates. Er du i tvivl, så tjek med din læge.

Hvordan booker du?

Du kan booke vores klasser helt op til klassens start. Hold øje med holdplanen, da der tit frigives pladser kort tid før en klasse. Sense Pilates kan ikke garantere dig en plads på holdet, da tilmelding er ’først til mølle’.

Booking af klasser foretages via vores bookingsystem på hjemmesiden eller via mobiltelefon.

Personlig træning aftaler du direkte med din instruktør. Afmelding skal ske senest kl. 16 dagen inden din klasse.

Ændringer i – og aflysning af hold 

Sense Pilates forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, holdplaner og -tider, instruktører og udbud af hold. Midlertidige ændringer vil du kunne se på holdplanen. Permanente ændringer vil du kunne se på hjemmesiden.

Vi forbeholder os ret til at aflyse hold eller ændre instruktør- /holdtype op til 60 minutter før klassens planlagte start.

Klasser med lavt deltagerantal kan blive aflyst. Sker dette vil det være minimum 60 minutter før planlagt start.

Ved aflysninger vil du få besked via din mailadresse.

Afbud fra dig

Du kan melde afbud til en klasse op til 12 timer før klassen starter.

Afmelder du for sent koster det et gebyr på 50 kr. hvis du har kontant- eller månedsabonnement. Glemmer du at framelde dig, koster det et gebyr på 100 kr.

Har du klippekort koster manglende afmelding / fremmøde et klip.

Venteliste

Du er altid en god ide at tilmelde sig ventelisten og håbe på en ledig plads.

Står du på venteliste skal du huske at melde fra ventelisten inden klassen starter, hvis du alligevel ikke har mulighed for at deltage – uanset hvor tæt på klassestart det er. Så længe du står på ventelisten, regner vi nemlig med, at du er klar til at træne med kort varsel.

Køb af abonnement eller klippekort

Abonnementer og klippekort købes via vores bookingside og bookingportalen halbooking.dk

Abonnement medlemskaber er et løbende medlemskab, hvor betalingen trækkes månedligt via NETS. Medlemskabet fortsættes automatisk indtil det opsiges.

Kriterier for abonnement betaling

Betalingskort, som benyttes til abonnement betaling, skal være aktive, og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på kortet. Det er dit ansvar, at dine kortoplysningerne er korrekte. Overholdes dette ikke kan Sense Pilates uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.

Ved kontakt til Sense Pilates kan kortoplysninger fornyes eller slettes.

Abonnement i bero

Vores kontante medlemskaber kan stilles i bero (i praksis forlænges aftalen) ifm. ferie på over 14 dage, dog max 1 måned. Sig til inden du rejser, så sætter vi dit abonnement i bero i den relevante periode. Vi skal have minimum 8 dages varsel forud for en pause periode. Du kan stille dit abonnement i bero 1 gang med 3 måneders abonnementer og 2 gange med 6 måneders abonnementer.

Abonnnementet kan ikke stilles i bero af andre årsager end ferie.

Betalingsbetingelser

Alle vores priser er inklusiv moms.

Du kan betale med visa/dankort eller bankoverførsel til Spar Nord, 9040 1290260481.

Mobilepay 764266

Prisændringer

Sense Pilates forbeholder sig ret til at foretage prisændringer med et varsel på 45 dage. Ændringer varsles via mail til medlemmerne og på hjemmesiden.

Opsigelse

Kontant abonnement kan ikke afbrydes i den købte periode og købet refunderes ikke.
Opsigelsesfrist for måneds abonnementer er løbende måned + 1 måned.

Klippekort refunderes ikke efter første klip er taget i brug.

Opsigelsen skal ske via e-mail til Sense Pilates på kontakt@sense-pilates.dk, og er først gyldig, når du har modtaget en bekræftelse pr. mail.

Fortrydelsesret

Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret indtil du tilmelder dig første hold. Hvis du vælger at deltage på et hold, som ligger inden for de 14 dage, som fortrydelsesretten ligger i, frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.

Tilmelding ved alle lukkede forløb er dog bindende og fortrydelsesretten frafalder ved køb og pengene refunderes ikke. 

Billeder og video

Klasserne vil løbende blive filmet og / eller fotograferet med henblik på at bruge video- og fotomateriale i markedsførings øjemed. Når du tegner et medlemskab hos Sense Pilates, accepterer du dette. Rettighederne til video- og fotomaterialet fra klasserne er Sense Pilates ejendom. Vi spørger naturligvis altid om tilladelse til at fotografere eller filme.

Det er tilladt at tage selfies mv. på klasserne, men det er god skik at spørge de andre deltagere om det er ok.